Dette er nok et af de spørgsmål jeg oftest får stillet. Det har i mange år været kutyme, at heste bare skulle have raspet tænder én gang om året, så var alt godt og med det i mente virker det jo som et simpelt spørgsmål. Mit umiddelbare svar er dog altid: Det kan jeg fortælle dig, efter jeg har lavet en fuld mundhuleundersøgelse af hesten. For sandheden er, at det på ingen måde er et simpelt spørgsmål og svaret er meget individuelt den enkelte hest. Det afhænger af mange faktorer, som f.eks. hestens alder, tidligere tandpleje, bidstilling, hestens brug og evt. sygdom i tænderne. Jeg vil dog prøve at komme med nogle helt generelle betragtninger, der kan give en rettesnor. Forhåbentlig kan det give en bedre forståelse for, hvorfor nogle heste bør ses hver 6. måned og andre 1 gang om året eller noget derimellem. De følgende kategorier forudsætter at hesten IKKE har nogle tandproblemer.

 

Hver 6. måned:

• Den unge hest fra 2,5-5 år. I denne periode sker der utrolig meget i hestens mund med tandskifte, samt tilvænning af bid og tilridning. Nye tænder er ualmindeligt skarpe og det er vigtigt at følge udviklingen af nye tænder foregår korrekt, samt sikre at hesten ikke får dårlige associationer til bid og ridning pga. skarpe spidser.
• Heste med forskellige tandproblemer. Kroge, ramper, trappebid, saksebid, bølgebid, caries, tandkødsbetændelse osv.
• Den gamle hest. For at undgå unødigt slid og udvikling at tandproblemer i den noget blødere ældre tand, falder den ældre hest også ind i denne kategori.
• Konkurrencehesten/Sportshesten. Når hesten bliver bedt om at gå i en bestemt form, er det vigtigt at den har fri bevægelighed i kæben for at kunne honorere dette. Bliver tandspidserne for store, vil de dels låse kæbens bevægelse både sidevers og frem og tilbage og dels lave sår i kind og tunge. Det vil skabe en uvillig hest, der får spændinger, stiver sig, slår fra eller ganske enkelt løber fra biddet.

 

Hver 6.-9. måneder:

• Heste mellem 6-10 år. Denne kategori af heste får lidt hurtigere tandspidser end den lidt ældre hest. Såfremt den ikke rides hårdt på daglig basis, er der ikke noget problem i at lade den gå lidt længere.
• Den ”naturlige” konkurrencehest/Sportshest. Heste der får lov at græsse naturligt/spiser rigeligt grovfoder i mange af døgnets timer, vil være bedre til selv at holde deres tænder. De kan derfor ofte gå med længere mellemrum mellem besøgene.

 

Hver 9.-12. måned:

• Foldhesten/selskabshesten. Hesten der ikke bliver reddet nævneværdigt, men lever i løsdrift med rigeligt naturlig græsning/grovfoder.
• Følhoppen. Mest optimalt bør følhoppen have hestetandlæge i perioden fra foling til ny ifoling.
• Turhesten/den ”naturlige” hest. Hesten der ikke bliver bedt om så meget på banen og lever i løsdrift med rigeligt naturlig græsning/grovfoder.

 

En enkelt gang imellem møder jeg en hest, der har så fantastiske tænder at den kan gå længere end 12 måneder, uden at tandspidserne laver sår. Det er dog absolut undtagelsen, der bekræfter reglen.